Herover ses udsigten ind til den modsatte baggård. Da jeg boede der, så jeg det som en slags slaraffenland. Jeg havde alverdens forestillinger om hvor mange spændende ting der måtte være derinde.

Da jeg for tre uger siden endelig besøgte baggården fandt jeg ud af at det var det kedeligste sted jeg kunne forestille mig. Der var hverken store blomstebede, løvestatuer, rutjebaner, eller noget som helst af det jeg forestillede mig dengang for 11 år siden. Hvilken skuffelse.

I denne baggård har jeg cyklet 200 km, gynget op i himlen, trådt på en humlebi, væltet en parasolfod ned over tåen, leget 'Den sorte hingst', været på skattejagt, plukket blomster, forsøgt at fange en skade, dyrket pralbønner, opdaget naturlovene, været barn.

Kirke Værløse i december.

Mine SRP-kilder. De går mig til over knæet.

Måneskin, natten inden SRP skulle afleveres.

Under SRP-perioden havde jeg ret svært ved at tage mig sammen, og lavede ikke rigtig noget relevant før de sidste 3-4 døgn. Men jeg havde lovet mig selv at jeg ikke ville forlade huset, eller være social med andre end familien. Her er min top-3 over overspringshandlinger:

Overspringshandling nr. 1 under SRP-perioden: Bruge lang tid på at lave god mad.

Overspringshandling nr. 2 under SRP: Bruge lang tid på at pakke julegaver ind.

Overspringshandling nr. 3: Mariokart...